Bolden triller rask ned ad bakken, gør et højt hop, da den rammer en sten, klasker hårdt ind i muren og springer tilbage. Jeg stormer frem, så hurtigt mine korte ben kan bære mig, og griber den sort-hvide bold med begge hænder og trækker den med en stor lykkefølelse ind i favnen. ”Kast ind”, råber min storebror, og jeg kaster, langt og højt… Sådan er et af mine første erindringsglimt om bolde. Når jeg husker situationen godt, skyldes det nok, at jeg lige der for første gang lykkes som ”boldhenter” for de større drenge, der spillede fodbold på gaden i min barndom. Endnu var jeg for ung til at deltage i spillet på banen, men jeg var alligevel ”med”. Jeg havde en rolle i det sociale samspil.
I dag, mange år senere, hvor medier og digital teknologi vinder terræn i børns legekultur, er den fysiske bold stadig et af de mest populære legeredskaber. Det har med dens fysiske egenskaber at gøre, men mest skyldes det kultur. Som fysisk ting kan bolden trille, hoppe og flyve. Alt andet ved boldspil er kultur – legekultur. Heri ligger boldens fascinationskraft gemt. De fleste små børn er kun kortvarigt fascineret af boldens fysiske egenskaber, ganske som af alle andre artefakter, barnet møder. Interessen for bolden varer ved, hvis den bliver medier for social interaktion, når andre triller og kaster bolden tilbage. Men først når bolden bliver til et kulturelt fænomen som ”boldspil”, får den for alvor tag i os. Det er de enkelte spil med deres regler, grænser og særlige praksis, der medvirker til at skabe den stemning i krop og sind, som vi er ude efter, når vi spiller bold. Spillene har deres formål som ”redskaber”, vi kan tage i brug til at skabe leg.
Illustrasjon fra 1850, australske urinnvånere. Barn spiller fotball i bakgrunnen.
Bolden er et stærkt legeredskab, fordi den er omgivet af en stærk kultur, der kan videregive spillene, så de overlever fra generation til generation. Denne kulturarv rummer ikke bare spil og lege i utallige variationer, men også en læringspraksis for nye deltagere. Man starter som lille og får sin plads, hvorfra man kan finde sine veje ind, gennem deltagelse i en lokal legepraksis, som er båret af – og bevares af – børn.
Det kan svimle for én, når man tænker den tanke, at en central del af vores kulturarv er bevaret børn og børn imellem gennem århundreder, måske årtusinder. Den kulturarv er svær at finde i de pædagogiske, udviklingspsykologiske og kunstneriske teorier om børn. De ord, der i den sammenhæng falder mig ind er ganske enkelt ”mangel på respekt”. Og den fortælling, jeg får i hovedet, er Biblens historie om babelstårnet, hvor mennesket – respektløst – antager, at deres viden er så altomfattende, at mennesket selv kan skabe og kontrollere alt. Der er intet, man ikke ved, og intet, man er blind for. Denne fortælling trives som videnskabelige ideal i bedste velgående i dag, og begrebet ”tavs viden” er her et tiltrængt korrektiv: Der er meget, vi ikke ved, vi gør. Derfor kan vi også gøre skade, når vi forandrer betingelserne for den tavse viden i legekulturen, hvor børn lærer ved at gøre sammen. Ubevidst forandrer vi sociale, kulturelle og fysiske vilkår, så tid til udøvelse og til læring af leg bliver mindre, og ubevidst tvinger vi børnegenerationerne længere væk fra hinanden, så der ikke længere er nogen at være ”boldhenter” for og lære af.
Ballgutt med målgivende!
Ofte får nye medier og legetøj skylden for at ødelægge børns legekultur, men i perspektiv af ovennævnte forandringer er det respektløst over for legeredskaber, der i realiteten bevarer noget centralt i legekulturen. Som midaldrende børnekulturforsker vendte jeg tilbage til min barndoms gade ved et tilfælde, nu for at studerede børn og computerspil. Måske var det dialekten, der gjorde, at jeg genoplevede min tid som boldhenter og ”lærling” i legekulturen, når jeg betragtede legefælleskabet i flokken omkring computerspillet ”Counter Strike”. I udkanten af flokken stod en kopi af mig selv som lille. Han sugede viden til sig, mens han ventede på den chance, det handler om i livet. Chancen for at være med, inde på banen.
Counter Strike
URL til dette bidraget:
http://www.kunstløftet.no/kunnskapsbasen/beth09/c_jessen.php
Kunnskapsbasen
Kunstløftet innhenter og produserer materiale som kan belyse, skape interesse for, og anerkjennelse av kunst for barn og ungdom.